Som I nok allerede ved, går mange afrikanere meget op i fodbold. Som dem ville os fire volontørpiger gerne se cl-finalen. Det er altid meget frem og tilbage med, hvor det kan lade sig gøre at se fodbold henne. Vi troede nemt, vi kunne se det i Kipili, men kl. 18.30 om aftenen fandt vi ud af, at vi skulle til Kirando. Der er kommet en lille minibus, der kører til Kirando, så vi tænkte, at den kunne vi køre med. Vi aftalte det med vores ven, Niva, og kom så ned til stedet, hvor bussen kører fra kl 19.25. (Vi havde fået at vide, at den kørte 19.30.) Det stod vi lidt og ventede, og blev så spurgt, om vi skulle se fodbold, for så kørte bilen længere fremme. Vi gik derhen ad, og så, at det var en lastbil med lad. Oppe på ladet stod der en masse mænd. Jeg nåede at tænke, at det blev ret vildt at skulle stå deroppe bag, men samtidig nok også en fed oplevelse. Alfred, en af Knuds medarbejdere, råbte efter mig, og fortalte, at vi kunne sidde inde i førerhuset. Det var egentlig fint nok, for vi ville slippe for at blive totalt støvede. Vi skulle bare lige vente på, at de kom og låste op. Der gik nok tre kvarter! Vi sad bag ved forsæderne på en donkraft, tøj mm. Ikke bekvemt, men heldigvis ikke en lang tur. Chaufføren kørte pænt og stoppede pludselig for noget på vejen. Det lignede en pind, men det var en stor slange – den største jeg har set indtil videre! Ret tyk og ca. 1,5m lang. Puha.
Her på det sidste har der nok været lidt for mange kryb, synes jeg. Vi har haft en kæmpe fugleedderkop, frøer, store kakerlakker, en skorpion på badeværelset inden for den sidste uge, så hver gang jeg skal derud for tiden, kigger jeg mig godt for. Helene havde en mus på sit værelse i går, og i dag var der en slange på toilettet i Cheke Chea.
Men vi ventede på at slangen krøb over vejen og fortsatte så vores tur. Da vi kom til Kirando, løb alle folk hen mod det sted, hvor vi skulle se kampen. Vi vidste ikke, hvor det var, så vi fulgte med folket. Vi kom til en låge, hvor der var en masse folk. At vi kunne komme ind der og se noget, så ret umuligt ud. Men det lod sig gøre, og vi betalte 300 tsh (1,20kr) for at komme ind. Det var en slags pavillon med stråtag og masser af bænke. Jeg blev væk for de andre og kom til at stå op foran nogle mænd, der gerne ville sælge deres plads til mig. Det var virkelig varmt og lidt ubehageligt, at de andre var blevet væk. Jeg prøvede at råbe på dem, lyse med lommelygten over mod der, hvor vi stod før, skrive sms og derefter ringe. Der kom mange kommentar fra mændende omkring mig. Til sidst fik jeg fat på pigerne, og det endte med, at vi måtte betale lidt, for at komme til at sidde. Egentlig nok for meget, men 4 kr, for at kunne sidde godt, er jo egentlig ingenting.
Det var jo en fantastisk kamp. God stemning, men alligevel ikke så mange råb, når der var store chancer. Der var meget diskussion frem og tilbage mellem tilskuerne, men det er meget normalt. Det er lidt sjovt, når man kan forstå lidt af sproget. F.eks. hørte jeg: Gud griner oppe i himlen.
Efter kampen skulle Kipili-folket hurtigt(!) afsted, og vi kom hjem uden problemer. Det var en sjov oplevelse.
Skrevet tirsdag d. 31/5
Ingen kommentarer:
Send en kommentar