Livet i Sumbawanga

Nu er jeg ved at føle mig nogenlunde tryg i Sumbawanga. Her over middag gik jeg selv en tur ned i byen. Det er fredeligt, og der er ikke nogen, der overfalder en. Jeg ville se, om jeg kunne finde en nederdele eller en kjole, som går ned over knæene. Hernede skal tøjet for kvindernes vedkommende dække knæene. Der er en del butikker som sælger tøj fra vesten, hvilket svarer ca. til genbrugsbutikker i DK. Man kan godt finde noget pænt, som man vil gå med hernede, og i dag fandt jeg en kjole, jeg tænkte jeg kunne bruge. Desværre ville sælgeren bare have ret meget for den, så det blev ikke i dag, at han solgte den til mig :(

Vejen som vi bor ud til. Den er ikke så fin, men en firehjulstrækker kan lige klare det!

På swahili er der en masse hilsner. De er ret svære at finde ud af, men jeg kan den simpleste af dem. Og så kan jeg også sige tak. Men pga. mit manglende swahili er det også svært at kommunikere med dem i butikkerne. Så måske ham sælgeren ville have solgt den billigere til mig, hvis jeg kunne swahili. Heidi, en anden dansk pige, som jeg bor ved, kan flydende swahili, så måske jeg skal have hende til at hjælpe mig med at købe kjolen.

Jeg gik også hen til en skrædder for at få syet en lille taske. Jeg har købt en kanga (et stort stykke stof) på markedet og vil så have skrædderen til at lave tasken. Jeg kan hente den i morgen, og er meget spændt på, hvordan den kommer til at se ud. Jeg havde lavet en tegning, men han kunne ikke rigtig forstå engelsk, så nu må vi se. Men det er utroligt billigt. Jeg har givet omkring 10kr for at få syet tasken.

Inde i butikkerne griner de tit, når vi ikke kan forstå hinanden, og det er egentlig også det letteste!

Lige nu sidder jeg ude i gården bag vores hus, og her er rigtig lækkert. Det har været den varmeste dag i dag, mens vi har været i Sumbawanga, så jeg sidder lige ude og nyder solen lidt. Ellers er det regntid hernede, så det regner næsten hver dag. 

Vores vagthund

Gården ude bagved

Vi har stadig sprogundervisning, og det er ret hårdt og svært, og jeg er meget spændt på, hvordan det bliver, når jeg har brug for swahili i cheke chea. I dag har vi lært talene og klokken.

Jeg har før været i Ethiopien og kan derfor ikke lade være med at sammenligne det med Tanzania. Generelt vil jeg sige, at Tanzania er meget bedre stillet end Ethiopien. Folk har pænere tøj og sko på, og deres huse er pænere bygget. Lastbilerne ligner lastbiler i Europa, og busserne ser også pænere ud end i Ethiopien. Som mzungu (hvid) får du lov til at kigge på markedet eller gå på gaden uden af nogle følger efter, hvorimod du havde en lang hale af lokale efter dig i Ethiopien.

Sumbawanga

Så er vi ankommet godt til Sumbawanga. Lige da bussen kørte ind på busstationen kørte buschaufføren ind i en pæl på siden af bussen. Han fik ikke drejet skabt nok i et sving. Er det typisk Afrika?

Det var dejligt at se nogle danskere igen, for det var lidt hårdt at skulle klare sig selv på vejen. Knud og Heidi tog imod os på busstationen.

Det var to dages bustur. Den første dag kørte vi i 13 timer og den anden dag i 9 timer. Det var nær ved, at bussen kørte fra os den første dag. Vi holdt frokostpause, og vi vidste ikke rigtig, hvor lang tid den varede. Vi hørte godt nok godt bussen dyttede, men vi tænkte, at de ikke kørte uden os, for vi var de eneste hvide. Men det gjorde den. Heldigvis var der nogle flinke tanzanianere, der hjalp os med at få stoppet bussen igen. Jeg tør slet ikke tænke på, hvad der var sket, hvis vi ikke var kommet med den.

Vi kørte igennem Mikumi national park. Der så jeg elefanter for første gang. Udover det så vi også antiloper.

Ellers bestod busturen af læsning, afslapning og en lur i ny og næ. Det var meget fredeligt, og der var ikke nogen, der generte os.

Ret meget luksus-bus i forhold til at det er Afrika.

Jeg bor hos Heidi i Sumbawanga. Det har før været missionærhus og er rigtig hyggeligt. I huset er der også nogle mama'er, som styrer en bogbutik, og i gården bor der lige nu fire drenge på et værelse.

I dag har vi haft sprogundervisning. Vores sproglærer hedder Angelo og er dygtig til engelsk. Faktisk kan han også snakke lidt tysk! Han har været her en time i formiddags og kommer også i eftermiddag. Har har så givet os lektier for, mens han er væk.

Vi har også været en tur på bibelskolen i Sumbawanga i dag. Vi var inde og hilse i hver klasse, og det var ret spændende. Jeg prøvede at præsentere mig på swahili meget enkelt. Hver gang vi kom ud af en klasse, grinede eleverne. Jeg troede det var af os, fordi vi ikke kunne swahili, men fandt senere ud af, at det var af eleven, der viste os rundt, fordi han ikke var så god til engelsk.

Nu er det snart...

Jeg er rigtig rigtig spændt for der er kun seks dage til, at jeg skal afsted. Der er så mange ting jeg glæder mig til. Jeg glæder mig til at lære den tanzanianske kultur at kende, at lære nogle nye mennesker at kende og at være med i et kristen fællesskab og kirke i et andet land. Jeg kan vist heller ikke løbe fra, at jeg glæder mig til at komme væk fra kolde Danmark.
Jeg er også lidt nervøs for, hvordan det hele kommer til at gå. Kan jeg finde ud af at snakke Swahili, og hvordan bliver det at være en af de få hvide mennesker, der er blandt masser af sorte?
Der er mange spørgsmål i mit hoved og mange sommerfugle i min mave, og nu er jeg vist ved at være klar til at komme derned og få svar på dem alle og lukket sommerfuglene sikkert ud... :)